Jeg ved godt, at du tænker, at det da umuligt kan være noget, som en hundetræner har en mening om. Men det er det 😊
Jeg bruger faktisk selv en del energi på at finde det helt rigtige navn, når jeg skal ha’ hvalp. Det er dels fordi at jeg synes, at det er en del af fornøjelsen ved at vente på det skønne, der kommer. Og dels fordi et navn jo ikke bare er et navn – heller ikke til en hund.
I min tid som træner har jeg mødt mange skønne hvalpe, og ofte har hunden passet til navnet. Du tænker måske, at det er omvendt, at navnet passer til hunden, men det er jo sådan, at navnet som oftest bliver givet, inden hvalpen er hentet. Så det må jo være hunden, der passer til navnet…
Ja, jeg forstår godt, at du nu tænker, at jeg har tabt sutten, men læs lige lidt videre, for der er en forklaring på det – tror jeg.
“Det skal den i hvert fald IKKE hedde!”
Jeg tror nemlig, at langt hovedparten af nye hvalpeejer, ligesom jeg, bruger en del energi på at finde det helt rigtige navn. Mange af os vælger lynhurtigt nogle navne fra, fordi de vækker følelser, vi ikke ønsker, at denne nye hvalp skal forbindes med – fx undgår vi navne på hunde eller mennesker, som vi ikke kan li’. De fleste af os vil fx ikke synes om, at vores søde, charmerende og fantastiske hvalp hedder det samme som vores ekskæreste… Eller den lede chef, den trælse nabo, den irriterende kloge pige i klassen osv
Vi vælger ofte også navne på tidligere kæledyr fra. Enkelte vælger dog den helt nemme, altså at alle hunde på matriklen hedder det samme. Fx kan jeg huske fra min barndom, at en af naboerne havde schæfterhund. Når den ene døde, så kom der en ny, og de hed alle Lone – også hanhundene.
Men bag ved den procedure var der også et syn på hunde, som er væsentligt anderledes end det, der er normen i dag. Disse hunde havde en funktion, ligesom koen i stalden, der skulle give mælk. Disse schæfere skulle holde vagt og passe på huset, og selvom jeg prøvede at kæle med dem (for sådan var jeg allerede dengang), så var de ikke interesseret – det var de simpelt hen ikke vant til, deres liv var ret endimensioneret: De holdt vagt.
Selvom hunde i dag godt kan have denne funktion også, så er det sjældent, at det er hele historien. Ofteste ser vi i dag langt mere på hunden som en del af familien, som et individ. Jeg siger ikke, at man holder mindre af sin hund, hvis man kalder den det samme, som den tidligere hund hed, men min opfattelse er, at hunden i disse hjem i højere grad “blot” er en hund – uden at der er noget galt i det.
Det er langt mere almindeligt, at vi vælger et helt andet navn, når vi får en ny hvalp, fordi den gamle er gået bort. Og vi gør det jo både i respekt for den hund, der var, men også for at skåne os selv. Vi ønsker ikke at blive mindet om det smertelige tab, det at miste en hund er. Af samme grund vælger nogle endda en helt ny race, men det er en anden historie…
Vælg til – ikke fra
Nå, men i stedet for at vælge navne fra, så vil jeg foreslå, at du vælger til. Vælg et navn, som passer til den voksen hund, du ønsker at eje. Tænk over det.
Jeg har selvfølgelig mødt mange forskellige hunde i mit virke som hundetræner. Jeg har mødt alle slags, fx forsigtige hunde, frække hunde, elegante hunde og dovne hunde. Og selvom de sagtens kunne hedde det samme, så gør de det sjældent, og det er der selvfølgelig flere grunde til. Dels har ejere forskellige preferencer med navne, og jeg oplever ofte, at hunden får et navn, der “passer ind i familien”, hvis man kan sige det på den måde. Fx så kender jeg en Cardi, der hedder sådan, dels fordi den har en hjerteblis, dels fordi ejer er læge; Cardi kommer af Kardia = Hjerte på græsk, og du kender sikkert cardi i en eller anden form i den medicinske verden, fx cardiogram.
Men det er også til dels fordi vi har forskelligt syn på hvordan en hund skal være. Ofte vælger vi, helt ubevidst, et navn, som passer til den slags hund, som vi har ønsket os – og måske også, ubevidst – valgt race ud fra. Eftersom vi påvirker hvalpen og senere hunden, så bliver navnet, hvis det har nogle følelser påhæftet, en selvopfyldende profeti.
Fx så bliver Bølle ofte til en, nå ja, fræk bølle, og Bulder ender med at blive en bulderbasse. Silke bliver ofte til en elegant, lidt forsigtig hund, og Basse bliver tit en stor og lidt tung basse, der mest bevæger sig, når der er mad i nærheden.
Synes du, at jeg overdriver? Det er muligt, og det er heller ikke sådan, at det altid passer. Men overraskende ofte kommer navnet altså til at passe til hundens temperament og udseende.
Da jeg skulle ha’ hvalp sidst, valgte jeg efter moden overvejelse navnet Saga. Dels går jeg efter, at Saga netop bliver en saga værdig, dels synes jeg godt om den den autistiske Saga i serien “broen”. Den totale koncentration og høje energi vil jeg gerne se i min hund, når hun bliver voksen – og hvis min Saga ser lidt stort på de gængse normer, som Saga i broen, så er det ok med mig 😉
Jeg er med på, at navnet hurtigt bare bliver noget, man siger uden at tænke nærmere over det. Men da jeg valgte navnet, så jeg for mig, den hund som jeg ønsker hun vil blive til – og det er jo der, det hele starter.
Øvrige overvejelser at gøre sig
Sidst, men ikke mindst, så er det praktisk, at navnet er nemt at sige, især hvis man, som jeg, går til konkurrencer. Nogle hunde har smukke udenlandske navne, men har så ofte et tilnavn, som er nemt at udtale for almindelige danskere. Så en hund med navnet O’Grady du Clos Maldav hedder måske “bare” Max i daglig tale og på prøver, hvor dommeren ellers nemt kløjs i udtalen.
Nogle navne kan forbindes til især det ene køn, selvom de kan bruges på begge. Vælger du sådan et navn, så skal du være klar til at andre ofte siger hun om din hanhund. Fx hed min første breton Petit, udtalt Peti. Han var en skøn hanhund, men blev altid omtalt som en “hun” af fremmede. Det påvirkede dog ikke hans selvopfattelse, heldigvis, men jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg på et tidspunkt var ret træt af det 😉
Nu anbefaler jeg egentlig ikke, at navnet bruges til indkald, men at du istedet finder en unik indkaldslyd, som kun bruges til indkaldet. Men skulle du vælge at bruge navnet til fx indkald, så er det desuden smart at vælge et navn, der kan “kaldes”. Derfor er to stavelser ofte at foretrække, da det er meget nemt at kalde. Bal-der er nemmere at kalde end fx Bo, selvom det ofte bliver til Bo-o.
Bruger du en fløjte eller et andet tilsvarende tydeligt signal til dit indkald, så behøver du ikke tænke på det og kan kalde din hund hvad som helst – men tænk alligevel over, hvad der ubevidst påvirker dit valg 😃
Jeg håber, at denne artikel har givet dig noget at reflekterer over, og så er jeg nysgerrig – hvad kom din hvalp til at hedde, og hvorfor? Del meget gerne herunder, så endnu flere kan blive inspireret.
Go’ fornøjelse med hvalpen og navnekiggeriet!
kh Lene 🐾
