Hvilken hvalp skal jeg vælge?

Hvilken hvalp skal jeg vælge?

At vælge den rigtige hvalp har stor betydning for dig, din kommende hvalp og jeres fremtidige samarbejde. I denne blogpost vil du få inspiration, tips og gode råd til både hvilken hvalp i kuldet, du skal vælge og hvilken opdrætter, du skal købe fra, men også – og ikke mindst –  hvilken race, der passer bedst til netop din dagligdag. Det er enormt vigtigt, at du ved hvilken racetypisk adfærd, der følger med den lille dejlige hvalp, du overvejer at købe og her får du mere viden om hvad du skal tage stilling til INDEN du falder for en bestemt race – eller hvad du skal tage højde for, når du ER faldet pladask for en bestemt hvalpetype. 

I dag er en hund sjældent bare et husdyr, men et nyt og skattet familiemedlem, og der er oftest mange overvejelser, før beslutningen om at få en hund træffes. Og heldigvis for det. Lige så mange overvejelser som man har om, hvorvidt tiden er rigtig til at få hvalp, lige så mange bør der være i forhold til hvilken hvalp, der skal vælges, både hvad angår race, køn og personlighed. En hund er nemlig ikke bare en hund – der er afgørende forskelle på de forskellige racer. Jeg vil her komme omkring det, som jeg mener, at du bør vide, før du køber en hvalp – uanset om du har besluttet dig for en race eller søger mere info, inden den vigtige beslutning træffes. Det handler om: 

Hundens oprindelse og dens udvikling

• Dansk Kennel klubs 10 grupperinger af hunderacer
• Blandingsracerne
• Hvalp contra voksen hund 

Valg af hvalp med fokus på hundens evner OG behov 

• Fysisk og mental “motion” 
• Nem at træne eller ikke – og hvad med pelsen? 
• Den bedste dagligdag for alle 

Hvordan vælger du den rigtige hvalp? 

• Dette skal du tænke over og tage stilling til 
• Du skal IKKE udelukkende vælge ud fra dette 

Match dine ønsker med de racer, der findes 

• Test dig selv! 
• Vælg imellem de racer, der er med i opløbet 
• Find den rigtige opdrætter 
• Undgå hvalpefabrikker! 

Den rigtige hvalp i kuldet 

• Han eller hunhund? 
• Når kønnet er bestemt 
• Den gode opdrætter kan hjælpe dig til det bedste valg 

Vil du hjælpe mig? 

Det handler nemlig ikke “bare” om at familien har tid og råd (en hund koster nemt 700-1000 kr. om måneden), at børnene er blevet store nok eller andre forhold, man synes skal passe, før en hvalp kommer til. Det handler i lige så høj grad om, at den hvalp, der vælges, har de bedste forudsætninger for at passe til familien. Eller sagt på en anden måde, så tænk først på, hvad du har at tilbyde en hvalp, før du tænker på, hvad en hvalp vil kunne gøre for dig. På den måde fås nemlig det bedste match, med så god en dagligdag som muligt til følge – både for mennesker og hvalp. Så at gøre os umage i forhold til at finde den rigtige race, det er da det mindste, vi kan gøre.

Lad os se nærmere på, hvilken hvalp DU skal vælge! 

 

Hundens oprindelse og dens udvikling

Hunden stammer fra ulven. Alle hunde. Men det betyder overhovedet ikke, at de er ens. Vi mennesker har været så heldige, at vi har haft hunden som følgesvend i ca. 15.000 år, og i al den tid er hunden avlet til at passe ind i vores behov.  

Hunden er en fantastisk skabning, og en som vi mennesker har set muligheder i at få til at arbejde for os. Så nogle racer er avlet primært til at passe på husdyr, nogle til at passe på os, nogle til at fange mus og rotter, nogle er jagtkammerater, og nogle er avlet til at holde os med selskab. Det betyder, at vi bevidst har valgt nogle avlsdyr, som har haft de karaktertræk, vi har haft brug for, og derfor er vores hunde så forskellige – selvom de har samme stamfader, nemlig ulven.  

Der er i alt ca 300 godkendte racer, hver med deres beskrivelse og “standarder”. Ofte skal en hund lever op til disse standarder for at kunne blive godkendt som avlsdyr, således at det racetypiske bibeholdes. Og mange ejere af disse hunde bruger tid og penge, fx på at gå til konkurrencer og tage andre tests, der skal sikre, at det er de bedste dyr, der bruges i avlen. 

Hertil kommer de mange blandingshunde, der laves – for bevidst at blande to racer eller fordi der sker en smutter med en hunhund i løbetid. Her kan der komme noget fra hver race, dog uden at man ved præcis hvad og hvor meget.  

Dansk Kennel klubs 10 grupperinger af hunderacer 

I Danmark er de godkendte racer inddelt i 10 overordnede kategorier af hunde med mere eller mindre fælles træk, du kan se både grupper og hundene i dem her. Meget overordnet ser jeg følgende fællestræk for de 10 grupper, som du kan se herunder, men jeg vil gerne understrege, at racerne altså stadig er meget forskellige, selvom de er i samme gruppe, og derfor skal du se på de enkelte racer for sig, når du undersøger din kommende race – grupperingen giver bare en ide om, hvad hundene som udgangspunkt er avlet til. Det ser sådan her ud:   

• Hyrde og kvæghunde, der er avlet til at hjælpe med at samle og flytte flokke af husdyr. De er intelligente og kræver både fysisk og mental træning for at være i harmoni. Der kan sagtens være lyd på disse hunde.
• Schanuzere, pinschere, molosser og sennen hunde. Der er ret stor forskel på hundene i denne gruppe, så hver race bør ses på individuelt, tænker jeg 

• Terriere er typisk er en aktiv, ilter og vedholdende hund – i sådan en grad at det afspejles i ordsproget om at “bide sig fast som en terriere”, dvs. være vedholdende. Men de er også typisk venlige og imødekommende.
  
• Gravhunde er grundlæggende avlet til at gå i fx rævegrave og slås med en ræv. Modigere lille hund findes næppe, og det afspejles i et roligt, selvsikkert og selvstændigt gemyt.
  
• Spidshunde er hårdføre og de knytter sig ofte meget til deres ejer, men er også venlig overfor andre. Der er typisk meget lyd på en spidshund, den både gør, “snakker” og hyler. De har alle megen pels.
• Drivende jagthunde og schweisshunde er avlet til at finde og holde en fært, og har derfor brug for at bruge sin næse – også selvom den ikke skal bruges til jagt
• Stående jagthunde er avlet til at finde en fugl på færten og stå “i stand” så tæt på fuglen, at den bliver siddende til jægeren, beder hunden om at få fuglen på vingerne. Den har brug for at kunne bevæge sig frit og bruge sine evner på mark og skov eller aktiveres tilsvarende på anden vis.
• Apporterende jagthunde er avlet til at bringe vildt for skytten og apporterer det, men der er stor forskel på racerne i denne kategori. Fx er der labrador og golden retriever, der er avlet til at arbejde på føreren anvisning. Udover at være fremragende apportører, så er de imødekommende og hengivne overfor familien og generelt venlige, og er derfor også gode som familie/selskabshunde. I gruppen er der imidlertid også fx ft spaniels, der ikke egner sig til et liv som udelukkende selskabs- eller familiehund. Den er avlet til jagt og lever for jagt. Så også her skal der ses mere ned i de enkelte racer.
• Selskabshunde er avlet til at holde os med selskab, og de er ret velegnede som førstegangshunde, hvis ikke du skal bruge en hund til andet end selskab. De er mere til leg og til bare at være sammen med sin ejer end decideret træning, selvom de naturligvis både kan og også gerne vil trænes. De er hengivne og blide, og nogle af racerne kan være gøende, da de også er avlet til at holde vagt. Vær opmærksom på, at nogle af disse racer er avlet sådan, at deres fysik ikke er så stærk, og de skal derfor passes lidt mere på. 
• Mynder er egentlig jagthunde, der jager på synet, hvor andre jagthunde jager på duft. De er rigtigt hurtige og elsker at løbe, men har sjovt nok ikke behov for så meget aktivitet. De er blide og venlige. 

Blandingsracerne

Hertil kommer alle blandingshunde, der ikke er omfattet af disse standarder. Det betyder, at der ikke er nogen garanti for det samme “forarbejde” for at få bestemte karaktertræk frem – de har ingen stamtavle. Mange tænker, at en stamtavle er unødvendig – Jeg hører tit mine kunder sige, at “hunden er jo god nok uden” eller “jeg skal ikke bruge en stamtavle til noget” Og jeg forstår godt tanken, men stamtavlen er hundens stamtræ, hvor man kan se det, der ligger bag hunden og få en fornemmelse af den indsats, der ligger bagved – fx undersøgelser, der udelukker hunde med arvelige sygdomme eller sygdomme, der “plager” racen. 

   

Det betyder ikke, at rene racer nødvendigvis er bedre, blot er der er bedre dokumentation og en vis berettiget forventning til, hvordan hvalpen bliver som voksen, både af udseende og sind. En blandingshund kan have noget fra hver forældredyr, men du kan ikke vide, hvad den får med sig. Den kan have alle de karakteristika, som man gerne vil have fra “den oprindelige race”, eller den kan have de karakteristika, som man helst var fri for – du ved virkelig ikke, hvordan det falder ud. Kort sagt, så er det sværere at forudse, hvordan en blandingshund udvikler sig, men det betyder ikke, at de ikke kan være lige så gode – eller bedre – hunde som racehunde.   

Ofte påstås det, at blandingshundene er sundere end racerene hunde, men det er der ingen undersøgelser, der viser. Det er korrekt, at nogle racer er blevet indavlet, så der på et tidspunkt er opstået racetypiske sygdomme, og der er flere racer, der døjer som du kan se i denne artikel fra samvirke. Men som det er tilfældet med alt andet i en blandingshund, så ved du ikke, hvor meget og hvad der er gået videre fra forældredyrene. Det kan være mindre, men det kan også være mere, da der i en blandingshund kan være racesygdomme fra begge racer.

Helt overordnet findes sygdomme altså både hos hunde med og uden stamtavle, så vær nysgerrig, når du taler med opdrætter. Har opdrætter ikke lyst til at tale om sundhedsundersøgelser ved dyrlægen, så vær på vagt – det bør være noget, alle opdrættere sætter i højsædet uanset hvilken parring, de laver. 

 Hvalp contra voksen hund 

I denne blogpost har jeg fokus på valg af race, men jeg vil helt kort komme ind på valget mellem hvalp eller voksen hund.  

Mange vælger at købe en hvalp, fordi der er noget helt særligt over en hvalp, og fordi det er vigtigt for dem selv at kunne sætte deres præg på hvalpen. Selvom den kræver en stor indsats – og det gør den! – så ser mange det som en god investering af tid og penge. Og en hvalp kommer også til dig uden nogen anden form for bagage end sine genetiske træk, så du har chancen for at forme den et langt stykke hen ad vejen, og få præcis den makker, du ønsker. Det er i dette tilfælde, du kan bruge rådene om den race, du vælger.

En anden mulighed er at vælge en voksen hund, fx fra et internat, den blå avis eller et opslag på facebook, eller hvor du nu hører om sådan en hund. Når vi taler om en voksen hund, så kan vi håbe, at noget af det hårde “hvalpe-arbejde” er gjort for dig, fx at den kan være renlig, er den er vant til at være alene, vant til at gå tur osv. osv. Men du kan reelt ikke vide det, og du sætter altså din lid til, at andre har gjort et godt stykke arbejde med hunden i de første vigtige måneder/år af dens liv.  

Risikoen er selvfølgelig, at denne hund har noget træls i bagagen, fx at den har haft en eller flere dårlige oplevelser i den vigtige socialiseringsfase, og derfor måske er utryg og bange – eller aggressiv. Og så er det her, at du ikke kan læne dig så meget op ad racebeskrivelsen, hvis dens fortid har lært den noget andet.  Så hvis du reelt overvejer en voksen hund, så undersøg først, hvad hunden har i bagagen, og vælg et sted, der er ærlig omkring det – fx et internat. 

 

Valg af hvalp med fokus på hundens evner OG behov 

Som sagt er der stor forskel på, hvordan de forskellige racer er blevet fremavlet. Det giver sig udslag i hvad de genetisk er gode til, fx behøver du ikke at lære en stående hund at tage stand eller en terrier at fange mus. Men det giver sig også udslag i, hvilke behov disse hunde har i det daglige. Hvor meget selskab, hvor meget motion, hvor meget mental aktivering mv, der er behov for.  

Som nævnt så har din hvalp noget genetisk med i sin bagage, og det er forskelligt fra race til race. Det handler om at vælge den race, der passer bedst. Det er sjældent, at du kan få en hvalp, der passer 100% på det, du ønsker, men jo bedre forberedt du er på det, der ligger genetisk til hunde, jo bedre er du klædt på til at mindske den del af adfærden, der ikke er hensigtsmæssig for dig.   

Hvis fx den hvalp, du mener passer bedst til dig, også er gøende, og det ikke er et træk, du er vild med, så ved du, at du skal sætte ind der, fra hvalpen er helt lille. Dvs. du kan rose og belønne din hvalp, når den ikke gør, selvom der er andre hunde udenfor hækken, og dermed allerede fra den er helt lille skabe et mønster hos hunden, du bedre kan leve med. Det er urimeligt at forlange at en race, der er meget gøende, bliver helt stille – men mindre kan også gøre det for de fleste af os.  

Lad os se lidt mere på nogle eksempler på, hvad valget af den rigtige race vil betyde i forhold til, hvad du kan opnå – og hvad du kan undgå.

Fysisk og mental “motion” 

Det er vigtigt at slå fast, at alle hunde har brug for både fysisk og mental motion, uanset om de er store eller små. Det er altså ikke nok at gå tur med din hund, der skal mere til. Men det er forskelligt fra race til race, hvor meget, der er behov for, både af fysisk motion, men så sandelig også af mental stimulering. Og her spiller det en afgørende rolle, hvad hunden er avlet til, ligesom alder selvfølgelig også spiller ind. En hvalp har brug for mere mental stimulering end en voksen hund, men behovet dør aldrig ud.  

Faktisk er det sådan, at både den fysiske motion, fx gå- og svømmeture, leg, sport mv, og den mentale stimulering, dvs. brug af hjerne og sanser, fx træning, sporlege, samarbejdsøvelser mv, er med til at holde hunden sund. Det er også med til at gøre hunden træt på den gode måde, så den sover, både i løbet af dagen og om natten. Fuldkommen som hos mennesker, så lader hunden op, når den sover – og fuldkommen som hos os, så bliver den træt, både af at bruge kroppen og hjernen.   

Alle hunde har altså brug for både fysisk og mental “motion” for at leve et spændende, godt og sundt liv. Men der er stor forskel på, hvor meget, de forskellige racer har brug for. Det handler om at finde den rigtige balance for hunden, og det skal der være plads til i din dagligdag – ikke for meget, og ikke for lidt. Og derfor er det noget, du skal have med i dine overvejelser i forhold til valg af race. 

Nem at træne eller ikke – og hvad med pelsen?

Der er også stor forskel på om hunden er nem at træne eller ikke. De hunde, der er avlet til at arbejde selvstændigt, fx nogle jagt-, hyrde- og vagthunde kræver derfor en større indsats at træne. Selskabshunde derimod er i sagens natur hovedsageligt avlet til at være sociale og omgængelige.   Jeg bliver nødt til i denne sammenhæng at nævne, at uanset hvilken race vi taler om, så er det altid vigtigt, at du socialiserer din hvalp, både i forhold til andre hvalpe, men også i forhold til alt andet. Det er med til at gøre din kommende hund nysgerrig og tillidsfuld i stedet for angst og undvigende, så selvom du vælger en race, der benævnes som social, så betyder det altså ikke, at du kan undlade den meget vigtige del af hvalpens “opdragelse”.   

På samme måde som “trænbarhed” er forskelligt fra race til race, så er der stor forskel på om hunden er krævende i forhold til fx pelspleje. Pelsen er i det hele taget vigtigt at tage stilling til – eller i hvert fald at være bevidst om. Det nytter ikke noget at få en hund, der skal børstes hver dag, hvis du ikke har lyst til det som ejer.   

Selv hvis du vælger udenom hunde, der dagligt skal have plejet pelsen, så skal du give pelsen en tanke. For hvis du ved, at du kommer til at hade at have hundehår overalt, så skal du tænke over, hvor meget din hund må fælde – og om du er klar til at gå på kompromis omkring, hvor og hvor ofte, du skal støvsuge. Der kan måske også være noget med allergi i familien, som du vil tage hensyn til.  

Den bedste dagligdag for alle 

De fleste ønsker en hund, der har den bedste dagligdag – og det er altså forskelligt, hvad det kræver af den familie, hunden flytter ind hos. Samtidig ønsker de færreste at lave alt for meget om på egne rutiner, selvom det at få en hvalp altid vil medføre ændringer. Men i processen bør du tænke over, hvordan du ønsker at dagligdagen skal se ud, efter du har købt hvalpen og den er flyttet ind. 

Hvis du elsker at vandre og drømmer om at gå lange ture med din hund, så skal du ikke købe fx en boxer, der fysisk slet ikke er bygget til at gå langt. For du vil så skulle ændre den del af dit liv, så du kun går korte ture og i øvrigt ellers er hjemme hos din hund. Er det realistisk, at du vil gøre det? Hvis ikke, så risikere du, at du enten selv får en ringere dagligdag, fordi du må være hjemme, eller din hund gør det, fordi den så skal være alene, når du er afsted.   

Så det at skabe den bedste dagligdag, det kræver, at du er så bevidst om, hvad din hund kræver, som muligt – før købet.  Mange adfærdsproblemer opstår, når hunden ikke har mulighed for at få afløb for det, den er avlet til gennem mange generationer. Det kan betyde, at hunden skal omplaceres med stor sorg til følge, både hos hund og ejer – og dennes familie.   Det er altså vigtigt, at du får foretaget det rigtige valg – lad os se mere på, hvad du skal overveje inden du låser dig fast på en bestemt race.  

Hvordan vælger du den rigtige hvalp? 

 

Når du skal vælge en hvalp, så vælg en hund. Forstået på den måde, at du skal vælge den hund, du vil ha’, og her SKAL du altså vælge med hovedet, ikke på synet og ikke med hjertet, der nok smelter ved synet en, hvilken som helst hvalp – det gør mit i hvert fald! 😍 

I stedet skal du tænker over, hvordan hvalpen bliver som voksen. Og ja, en husky er en smuk hund. En grand danois er en imponerende hund. En boxer er charmerende. En sjælden blandingshund er unik. Men tag nu alligvel og se bagom det – det får en kæmpe betydning for dig! Se efter hvad hunden har behov for, for at den kan trives og mærk efter, om du har det, der skal til for denne hund – og om denne nye hund vil passe ind i din dagligdag.  

Vær realistisk, når du vurderer dig selv og den tid, du vil kunne sætte af til hunden. Jeg vil foreslå, at du minimum tænker over følgende. 

Dette skal du tænke over og tage stilling til  

• Størrelse på hunden; Hvis du er dårligt gående, eller du ikke længere er så frisk i kroppen, som da du var ung, så skal du nok ikke ha’ en stor hund, der – i hvert fald mens den er hvalp og unghund – kræver en fast hånd, når I går tur. Eller du skal være klar til at betale en træner for at vænne hunden til at gå pænt i snor, og selv i de tilfælde er det vigtigt, at du altid kan holde din hund tilbage, hvis der pludselig kommer noget fristende ud foran den. Derfor er det også en tanke værd, hvis der er børn, der skal kunne lufte hunden. Og hvis du drømmer om, at hunden skal ligge i dit skød hver aften, så spiller størrelse også ind. Selvom alle de hunde, jeg har mødt, elsker at ligge i skød, så er det bare mest praktisk med en mindre hund ☺

 

• Funktion; har du planer om at lave aktiviteter med den, fx agility, eller er hunden tænkt primært som roligt selskab til dig. Nogle hunde er meget energiske og det passer så godt, hvis du selv er klar til meget aktivitet og ballade. Men hvis du ikke er så bevægelig, eller på anden vis foretrækker en rolig hund, så kan al den begejstring og energi blive en belastning.
• Gøende. Mange hunde er avlet til at gø, og hvis du ønsker en vagthund, så passer det helt perfekt. Men hvis du bor i lejlighed, så kan en gøende hund blive en stor belastning, både for dig og dine naboer – og ikke mindst jeres indbyrdes forhold. Som nævnt tidligere, så kan man godt arbejde på at få en gøende hund mere stille, men det er både svært at opnå, og også helt urimeligt at forvente, at en hund, der er avlet til at gø, skal være helt stille
• Pelspleje, herunder fældning og allergi. Bemærk, at der ikke findes allergifri hunde, da allergien stammer fra hudceller fra hunden og ikke pelsen. Der findes allergivenlige hunde, da nogle hunde fælder mindre end andre, og der kan være en sammenhæng i det. Men allergifri, det findes ikke. Og der findes heller ikke hunde, der ikke fælder. Nogle fælder meget, nogle ganske lidt – men alle fælder, også selvom de har kort hår. En mulig undtagelse er den hårløse hund – der dog også har hår/pels på udvalgte steder. Så mærk efter: er du klar til at ha’ hår i hele huset? Eller skal den måske ikke i møblerne og er du klar til at være så konsekvent omkring det, som det kræves?Og hvordan har du det med pelspleje? En hund, der skal børstes daglige, eller i hvert fald flere gange om ugen, skal vænnes til det fra hvalp, og der skal være tid og energi til både indlæringen og den dagligdag, der følger – er det noget for dig? Nogle hunde skal klippes ofte, og det skal regnes med i budgettet. 

• Reserveret af natur eller social, herunder måske også god til børn? – husk dog, at ingen hvalpe/hunde er “børnesikret”, og det er altid dig, som voksen, der har ansvaret for hunden og for at børnene ved, hvordan de skal omgås hunde på rette vis.  Nogle racer er avlet til at være reserverede, og hvis du lever et meget socialt liv, så er det måske ikke det bedste match.
• Sygdomme i racen. Som nævnt kan alle hunde blive syge, og det gælder både de godkendte racer og blandingshunde. Men i nogle racer er der større risiko for specifikke sygdomme, fx viser statistik fra agria dyreforsikring, at racen cavalier king charles spaniels oftere er ved dyrlægen med hjerteproblemer, og med diagnoser relateret til deres øjne end alle racers samlede statistik sammenlignet med cavalierer. Så undersøg det, fx ved at google den race, du er nysgerrig på i forhold til sygdomme eller spørg din dyrlæge.
• Trænbar (temperament) Nogle hunde er avlet til at være selvstændige, og nogle er avlet til at være samarbejdende – hvorvidt du ønsker det ene eller det andet hænger sammen med, hvad dine ønsker til hunden i øvrigt er. Fx er mange stående jagthunde, der på egen hånd skal finde en fugl og tage stand for den, avlet til at være selvstændige. Går du på sådan en jagt, så kan det være den type, du skal ha’. Bemærk, at alle hunde kan og bør trænes i en eller anden forstand, og at al træning bør være positiv. Tidligere var det almindeligt at tænke straf ud fra at hunden skulle vide, hvem der var herre i forholdet. En nem måde at træne på, da det ikke kræver så stor viden om hunden fra ejerens side. Men det er en gammeldags og forældet metode, der nemt giver en ulykkelig hund. Positiv træning virker meget bedre, da den spiller ind i hundens naturlige læringsproces, og den giver derfor et langt bedre forhold og en gladere hund  
• Krav til motion (motionskrævende eller ej) Hvis du gerne vil gå meget og hurtigt, så vil en hund med meget energi være god til dig. Men hvis ikke du holder af at være ude og i gang, så kan det nemt blive for stor en mundfuld med sådan en race. I den modsatte ende af skalaen finder vi racer med flade snuder. Disse er ikke bygget til hurtige gåture eller måske endda løb – det vil typisk give dem vejrtrækningsproblemer.
• Krav til selskab (kan/skal den være alene hjemme) Alle hunde er som udgangspunkt sociale dyr, der gerne vil være sammen med artsfæller – og os. Nogle kan bedre være alene end andre, men for alle racer gælder, at selvom din hvalp på et tidspunkt godt kan være alene hele dagen, så vil den elske at komme ud en tur midt på dagen. Så tænk også over, om du skal ha’ fat i en hjælper til at gå en tur med din hund, hvis du ikke selv kan, midt på dagen.

• Krav til mental stimulering; Der er forskel på hvor kloge de forskellige racer er, selvom der selvfølgelig er forskel på den enkelte hund også. Jeg tror de fleste mennesker synes, at deres hund er klog, og det ER de også. Hunde er på mange områder enormt kloge, og faktisk er de så gode til at aflæse os mennesker, at de ofte ved, hvordan vores sindsstemning er, før vi selv er bevidste om det. Derfor oplever så mange, at deres hund forsøger at trøste dem, når de er kede af det, også selvom de ikke græder eller på anden vis er bevidste om at vise deres følelser. Men når jeg siger, at hunden er klog, så tænker jeg mere på, om hunden er go’ til at løse forskellige opgaver, hvor den skal bruge sit hoved. Og her er der igen forskel på racerne. Kloge hunde kan virkelig være sjove at arbejde med, og man kan virkelig komme langt i træningen med en hund, der kan og vil bruge sit smukke hoved – det kan blive et helt usædvanligt godt samarbejde. Men kloge hunde kan også være noget af en håndfuld, for hvis de ikke bliver nok mentalt udfordret, så kommer de nemt til at kede sig, og ofte giver det en adfærd, som giver problemer – fx i form af, at den kloge hund har lært at åbne døre eller foderspande mv.  

Du skal IKKE udelukkende vælge ud fra dette 

• Udseende. Og ja, jeg VED godt, at jeg beder om meget! Men som nævnt, så er det bare så vigtigt, at du ser bagom det ydre, og virkelig tager stilling til de behov, racen har. Og har du allerede forelsket dig i en bestemt race, jamen så læs om den og find ud af, hvordan du kan indrette din dagligdag, så den passer til racen. For det er DIG, der vælger, og DIG, der skal sørge for, at din kommende hund passer ind. Der omplaceres og aflives alt for mange hunde i Danmark, og ofte er det fordi at en problemadfærd gør opgaven med at ha’ hund for uoverskuelig. Og problemadfærd kommer oftest af, at hunden ikke har de rammer, der passer til den race, den nu engang er.

• Hunde, du kendte i din barndom (tiden har det med at gøre alting bedre end det var, omstændighederne og du har nok også ændret sig en del! ☺)

Hvis ikke du kan finde den helt rigtige, så find den, der er tættest på, og hvor det er nemmest for dig/jer, at tilrette jeres dagligdag, så både I og hvalpen kan få et godt liv.  

Match dine ønsker med de racer, der findes

Jeg er helt klar over, at det kan virke uoverskueligt at finde den rigtige race, især hvis ikke du slet ikke har nogle pejlemærker – eller hvis dit pejlemærke indtil nu har været udseende, og du nu har indset, at det ikke er vejen frem. Men jeg lover, at det er umagen værd, og det betyder virkeligt meget for din kommende hund, at du har gjort forarbejdet godt. Så når du henter hvalpen, så ved du, hvad netop denne race står for, og du ved, at det passer i din dagligdag.

Og ja, jeg ved godt, at der er mange racer, men det er SÅ godt. For det betyder, at der er bedre chance for, at du kan finde den hvalp, der passer i dit liv og din dagligdag.

  

Og selve processen er sund, for den hjælper dig også til at tænke over, hvad det må “koste” at få hvalpen. Og her tænker jeg ikke i økonomi, men i de ændringer, du skal lave, for at den kan få et liv, der passer til den.    Jeg siger ikke, at du ikke må søge hjælp. Snak gerne med dine venner, der har hund. Hvorfor har de valgt netop den race. Hvilket fordele? Hvilke ulemper. Bed dem nu endelig om at være ærlige, så du får det bedste billede af racen.    Du har også mulighed for at tage en test. 

Test dig selv!

Der er en del test, man kan tage, for at få en ide om hvilken hunde, der kan passe til dig. Nogle af disse test er ok til at give en retning, fx https://www.selectadogbreed.com/. Her er ret mange spørgsmål, også nogle, der får dig til at tænke efter. Her kan du også vælge en kategori af hunde, så din søgning bliver endnu bedre. Du kan også vælge en bestemt race og så se, hvordan netop den passer med dine svar.   

Andre er knap så gode, fx tog jeg en test med kun 6 spørgsmål, og jeg endte hver gang med en schæfer, også selvom jeg ændrede på flere af svarene.   

Og ligesom du ikke kan bruge dine venners valg af race som afgørende for dit eget valg, så kan ingen test reelt give dig det helt rigtige svar! Men nogle test giver flere valgmuligheder med mere info om hver hunderacer, fx Dansk Kennel Klubs hjemmeside, købhund.dk. Det er en portal, der indeholder alverdens oplysninger om hunde; 375 forskellige hunderacer, masser af flotte billeder samt, ikke mindst, indgående information om de forskellige hunderacer – og om deres forskelle. Her bliver du altså klogere på mange hunde, og det er præcis det, jeg opfordrer dig til – bliv klogere, så dit valg af race er så godt som muligt – INDEN du ser hvalpen 😉

Vælg imellem de racer, der er med i opløbet 

Der vil typisk være flere racer, der umiddelbart passer til dig. Undersøg nu hver race grundigt. Hvis der findes nogen i din nærhed, så spørg om du må komme på besøg. Søg evt. på nettet efter hjemmesider eller på facebook efter grupper, der har med denne race at gøre. Besøg forskellige opdrættere, der IKKE har hvalpe pt og snak med andre ejere af racen, så du får det bedste indblik, og spørg til hundens sind. Spørg om du må komme på besøg. Husk, at du skal være sammen med den her hvalp i 10-15 år, så gør nu benarbejdet godt. Pas på med ikke at begrænse dig selv for hurtigt, hverken i forhold til race eller i forhold til geografi.

Find den rigtige opdrætter 

Når du har fundet netop den race, der passer til dig, kommer næste trin, hvor du skal finde den rigtige opdrætter af din kommende hvalp. Det er muligt, at du har valgt en race, hvor der ikke er mange opdrættere og så er dine muligheder begrænsede. Det betyder ikke, at du ikke skal være kritisk overfor din opdrætter, for det skal du. Men det gør umiddelbart valget nemmere, hvis du synes at opdrætteren er god.  

Men der findes også racer, hvor der er mange opdrættere, og så skal du til det igen. Udvælg et par opdrættere og undersøg dem. Se på hjemmesiden, her kan du som regel godt fornemme menneskene bag. Lad som udgangspunkt være med fravælge kenneler, der er langt væk. Det kan være at netop denne kennel har præcis din hvalp.   Når du har fundet de opdrættere, der tiltaler dig, så kontakte dem, enten på mail eller telefonisk. Vær nysgerrig og spørg efter relevante ting, som fx mere info om moderen og også gerne om den hanhund, der er brugt. Jeg ved godt, at du også gerne vil ha’ den pæneste hvalp, men husk nu, at når din hvalp kommer med dig hjem, så bliver den ret hurtigt den smukkeste i hele verden.   

Det er ofte sådan, at hvis en opdrætter mærker, at du vælger racen udelukkende pga. udseende, så vil du blive valgt fra i opløbet om at måtte købe hvalpen, fordi du ikke er seriøs omkring det. Husk, at en opdrætter typisk har lagt både tid, kræfter og penge i at skabe de bedste forudsætninger for at få et kuld hvalpe, der passer til netop de karakteristika, som denne race har. Og dit valg bør også ske på baggrund af netop det, at denne race passer til dig og det, du kan tilbyde hvalpen. Så spørg om noget relevant i forhold til det.  

Undgå hvalpefabrikker!

For mange opdrættere er det at lave et kuld hvalpe lige så fantastisk, som det er for dig, og det er sådan en fornøjelse at dele glæden ved de søde små. Hvalpene bliver passet godt på, de er “inde”, forstået på den måde, at de er i hænder og oftest inde i huset. Opdrætteren vil gerne vise hvalpen frem og bliver glad, når du spørger til hvalpens mor og bruger lidt tid på at være sammen med den også.  

Men der findes desværre hvalpefabrikker, også i Danmark. I hvalpefabrikker findes hunhunde, der hele deres liv udelukkende bruges til at lave hvalpe. De parres, får hvalpe, der tages alt for tidligt fra deres dem, så de hurtigere er klar til igen at blive parret. En helt igennem forfærdelig måde at behandle en hund på. Både mor og hvalpe lever i små bure, uden kontakt til mennesker og andre dyr. Ofte sælges de også alt for unge, og det betyder, at disse hvalpe tit bliver syge og får adfærdsmæssige udfordringer. (Jeg beklager billedet – både kvalitet og indhold, begge dele er skrækkeligt, men indholdet er vigtigt at forholde sig til, selvom det er hårdt at se på)

Vær kritisk, når du ser på hvalp. Alle danske hunde skal være registreret i Danske Hunderegister. Det er simpelt hen lovpligtigt, og de skal være registreret via chipnummer eller øretatovering, og denne mærkning og registrering skal ske inden hvalpen er 8 uger gammel. Så hvalpens skal altså ha’ papirerne i orden, dvs den skal ha’ en registreringsattest, en vaccinationsattest og evt en stamtavle – og det skal være de originale dokumenter.

Og mærk også efter selv… Hvis du ikke kan møde hvalpens mor og se dem sammen, og hvis det ligesom aldrig passer, at du kommer hjem til opdrætter, så bør en alarmklokke ringe. Hvis hvalpene er sky, fx fordi den kun vokser op udenfor, uden kontakt til mennesker, så bør en alarmklokke ringe. Eller hvis du har den mindste tvivl i forhold til opdrætter. Så hop fra. Også selvom du sådan har ønsket dig en hvalp og også selvom dit instinkt siger, at du skal redde hvalpen! For den eneste grund til, at der findes hvalpefabrikker, er at der findes købere til hvalpene 😔 

Den rigtige hvalp i kuldet 

Når du har fundet den rigtige race og den rigtige opdrætter, så har du kun et valg tilbage: Den rigtige hvalp i kuldet! Også her er der flere ting, du kan/bør være opmærksom på.  

Han eller hunhund? 

Det første, du kan vælge ud fra, er jo hvalpens køn. Skal det være en hun eller en han? For det første er der ofte forskel på størrelsen; hunhunde er typisk lidt mindre og mere fine i det, hvor hanhundene har mere krop og er mere grove i det. Jeg siger typisk, fordi det selvfølgelig ikke altid er sådan, men som hovedregel er der en forskel der. 

Derudover er der jo det med hunhunde, at de kommer i løbetid et par gange om året, typisk med 5-6 måneders mellemrum. Det tager ca. 20 dage fra den første blodsdråbe til det er helt ovre, og i den tid vil hun oftest være anderledes end hun plejer. Hun kan have lyst til at putte mere i arm, hun kan have lyst til at humpe alt, der røre sig, og hun blive typisk også sværere at træne, da hormonerne raser i hende.   Helt lavpraktisk bløder hun jo også, og selvom nogle hunhunde er gode til at rydde op efter sig selv, så er der altså risiko for blod rundt omkring på gulvet – og i møblerne, hvis hun må komme der. En løsning kan være at hun får en løbetidstrusse på, men lidt bøvl er der selvfølgelig med det. 

Hanhunden kommer ikke i løbetid, men han påvirkes hver gang en hunhund i nærheden er i løbetid. Det kan ikke trænes ud af ham, det er naturen, der tager over. Jeg oplever, at mange overvejer at kastrere deres hanhund af samme grund, hvad jeg synes er synd og skam – en kastration ændre ikke bare ved kønsdriften! En hanhund står til gengæld op og tisser, og det gør den meget og gerne, da den jo bruger sine strint til at markere og fortælle andre, at den kommer i nabolaget.   

Nogle mener også, at hunhunde er nemmere at opdrage. Jeg har begge køn, og jeg oplever ikke, at det hænger sådan sammen, men jeg kender kun racen breton lige i den henseende, så jeg skal ikke afvise helt, at der kan være noget om snakken i nogle racer. Men jeg kan sige af erfaring, at det er nemmest at ha’ samme køn, hvis man har mere end en hund 😉

Når kønnet er bestemt

Når du ved hvilket køn, du ønsker, kan der stadig være valgmuligheder tilbage. Så hvad kan du ellers vælge ud fra? Jeg hører ofte, at man ikke skal vælge den hvalp, der er mest tilbageholdende og heller ikke den hvalp, der er mest frembrusende. Men det kommer sørme an på, hvad du skal bruge hvalpen til!  Hvis du fx skal dyrke en sport med hunden, hvor den skal være på og kunne køre op i et højt tempo, fx agility, jamen så må det da gerne være den hvalp, der altid er først ude af starthullerne og altid kommer hen. Hvis du derimod lever et stille liv, så skal du vælge en hvalp, der passer til det – ikke alene i race, men også i personlighed. Og så er den stille hvalp, der ikke nødvendigvis kommer farende hver gang, måske et bedre valg.   

Hvis du har børn, og denne hvalp skal være en del af familien, så skal du måske holde dig fra de to yderligheder. Fordi den hvalp, der er lidt frembrusende i det, og som gerne vil være med til at lege vildt, den kan måske blive for vild og voldsom for børnene. Husk, at børn jo har et mere levende kropssprog end de fleste voksne, og det fortæller hvalpen, at her leges – og en hvalp leger jo altså med hele kroppen, også tænderne. Vælges den mere tilbageholdende hvalp, så kan det være lidt omvendt, altså at børnene kan være for voldsomme for hvalpen, der derfor trækker sig endnu mere tilbage.  Så altså – her kan “de midterste hvalpe” være et bedre valg.  

Den gode opdrætter kan hjælpe dig til det bedste valg 

Mit forslag vil dog være, at du lader opdrætteren lære dig og din familie at kende, og spørger hende til råds. Husk at opdrætteren er omkring hvalpene hele tiden, og hun lægger meget mere mærke til deres individuelle personligheder, end du overhovedet kan nå. Det kan være, at de få gange du er på besøg, så passer det med at nogle af hvalpene sover, og derfor får du måske ikke engang rigtigt set alle hvalpene i fuldt firspring.   

Mange steder er det faktisk sådan, at hvalpekøberne ikke selv kan vælge hvalpen. Jeg kender mange steder, hvor de seriøse købere kommer til samtale, og derefter besluttes hvilke købere, der kan komme i betragtning. Og efterhånden som hvalpene udvikler sig, så vælger opdrætter den hvalp, der passer bedst til de forskellige ejere.   Ofte er der dialog om det, men jeg oplever, at det som regel er ejer, der lytter til hvad opdrætter siger og derefter forelsker sig i den hvalp, som opdrætter har stillet i udsigt, og derfor ender alle med at ha’ det godt med valget.   

Uanset om du har frit valg eller ej, så vil jeg anbefale, at du snakker med din opdrætter inden den endelige beslutning tages. 

   

 Vil du hjælpe mig? 

Når den helt rigtige hvalp er valgt ud, er der jo bare tilbage at glæde sig, forberede sig på hvalpens komme og derefter nyde hvert eneste sekund! Jo bedre forberedt du er, jo mere nydelse er der i at få en hvalp. Derfor anbefaler jeg altid kommende hvalpeejere mit online forløb, “Klar, Parat, Hvalp” – se mere om det lige her. 

Jeg håber, at du med denne blogpost har fået hjælp til at finde den helt rigtige hvalp for dig. Hvis det er tilfældet, så håber jeg, at du vil dele min blog med andre. Hvis du synes, at der mangler noget, eller hvis du har spørgsmål eller tips, så skriv meget gerne en kommentar, så blogposten bliver så god som muligt.  

På forhånd tak!  ❤

Kh Lene