Dyrevelfærd fylder som aldrig før, både i medier og hos den enkelte dyreejer og -elsker, og det er en virkelig go’ udvikling! Jeg oplever det, som at vi har stadig større omsorg for alle dyr, både de vilde og dyrene i landbruget, men der er alligevel et særligt fokus på at give netop vores kæledyr det allerbedste.
Retfærdigt eller ej, så hænger det selvfølgelig sammen med, at vores kæledyr bor hos os, og bliver en del af vores familie, og derfor får de en særstatus. Og hvad har alt det her med dyrevelfærd så at gøre med grænsen for, hvornår man må tage en hvalp fra moderen?
Jo, det hænger sådan sammen, at loven om, at hvalpen først må blive taget fra moderen som 8 ugers, har udspring i, at hvalpe kan tage skade, både fysisk og mentalt, hvis de fjernes fra deres mor, før de fylder 8 uger. Spørgsmålet er, om 8 uger er den rigtige grænse…
Det vil jeg komme mere ind på i denne artikel således:
- Lovteksten og hensynet til hvalpen
- Hvalpens udvikling indtil 16 ugers alderen
- Hvalpens behov contra moderens, opdrætterens og den kommende ejers
- Læs loven rigtigt – og træf din egen beslutning
- Vil du som opdrætter/hvalpeejer hjælpe mig?
Lovteksten og hensynet til hvalpen
Først og fremmest bør jeg måske lige gøre klart, at der er forskel på at købe en hvalp og at få den med hjem, i hvert fald når vi snakker om aldersgrænsen på 8 uger. For du må gerne købe en hvalp før den fylder 8 uger, og i praksis er det ofte også det, der sker – faktisk er mange hvalpene solgt, eller i hvert fald reserveret, før de er født!
Men når vi taler om, at hvalpen overdrages til sin nye ejer, så er loven helt klar, det fremgår af § 1 i en bekendtgørelse om overdragelse af hundehvalpe:
“Med bøde straffes den, der sælger eller på anden måde overdrager eller køber eller på anden måde erhverver hundehvalpe, hvis levering af hundehvalpene sker, inden de er 8 uger gamle”.
Formålet med loven er naturligvis at sikre, at hvalpen får mulighed for at bliver rigtigt fysisk og mentalt udviklet i de første vigtige uger. Man ved nemlig, at hvalpe, der ikke har denne mulighed, får en meget værre start på livet, og det sætter sig ikke bare i fysikken, men også i hundens mentale helbred.
Det ses tydeligst på hvalpe fra såkaldte hvalpefabrikker, hvor hvalpene tages tidligt fra moderen og i øvrigt ikke socialiseres. Det kan bl.a give svækket immunsystem hos hvalpen pga stress, men også adfærdsmæssige udfordringer for hvalpen, som fx at hvalpen bliver meget frygtsom (og dermed nemmere aggressiv), at den leger og bider overdrevet hårdt og at den udvikler separationsangst.
Fuldkommen samme udfordringer, omend i mindre grad, kan opleves, hvis hvalpen tages fra de trygge rammer hos opdrætter for tidligt, for der sker bare SÅ meget i hvalpens første måneder – lad os se lidt nærmere på hvad der rent faktisk sker og hvornår, så vi bedre kan vurdere, om de 8 uger er den eneste sandhed.
Hvalpens udvikling indtil 16 ugers alderen
Som sagt sker der bare enormt meget i hvalpens første leveår, og endnu mere i de første 3-4 måneder. Det er en virkelig vigtig tid, og da de første to måneder er hos din opdrætter, så giver det go’ mening, at du er kræsen med, hvilken opdrætter du vælger.
Lad os gå lidt mere i detaljer med, hvad hvalpen går igennem af faser indenfor de første måneder, se med herunder.
0-3 uger: Prægningsfasen
Hvalpene kan ikke andet end at spise og sove, men det betyder ikke, at de ikke påvirkes i denne periode – det gør de. De er modtagelige overfor berøring og har behov for det, både fra moderen og søskende.
De er desuden ekstremt modtagelige for moderens sindsstemning, og hvis hun føler uro, frygt eller aggressivitet, så vil det påvirke hvalpenes nervesytem og der er en risiko for, at de vil bærer det med sig også som voksen hunde. Derfor bør moderen ha’ mulighed for at være i ro og føle sig tryg, og derfor bør du som hvalpekøber heller ikke komme på besøg, før hvalpene er 4 uger gamle.
3-5 uger: Den primære socialiseringsfase
Nu oplever hvalpen deres omgivelser med både syn-, høre-, lugte-, balance- og følelsessansen. Fra naturen vil hvalpene forholde sig til hinanden og deres mor og evt andre hunde i huset, ligesom de lærer de nære omgivelser at kende.
Da vi også ønsker at hvalpene skal have stor tilknytning til mennesker, skal de i denne periode også introduceres til venlige voksne og børn. I denne periode er det vigtigt, at opdætter tager sig af hver enkelt hvalp og nusser og rører, så alle hvalpe vænner sig til at blive håndteret og til mennesker generelt.
Alt skal være positivt, da negative oplevelser vil sætte sig utroligt hårdt i hvalpene i denne alder, og vil være noget, de bærer med sig, og som kan påvirke deres voksne liv.
5-16 uger: Den sekundære socialiseringsfase
Hvalpene fortsætter deres udvikling, de bliver mere mobile og har brug for mere og mere plads og flere og flere oplevelser. Selvom de har mod på det hele, så er det fortsat vigtigt, at de kun udsættes for positive oplevelser, så de bliver tillidsfulde og nysgerrige voksne hunde. Det modsatte, at de bliver frygtsomme og påpasselige giver ofte aggresive hunde, og det kan vi simpelt hen ikke byde dem!
Så længe de er hos deres mor og søskende vil søskendes indbyrdes leg blive mere og mere voldsom, og det giver dem et godt billede af egen og søskendes styrker og svagheder, en uvurderlig erfaring, der følger dem ud i den virkelige verden. Moderens rolle skifter til også at være opdragende, hvor hun både udnytter tilfældige og selvskabte situationer til at sætte grænser.
Jo ældre hvalpen bliver, jo mere oplevelse og “action” skal der til for at tilfredsstille dens behov, hvilket stiller større og større krav til den eller de mennesker, der skal sørge for det samtidig med at de sørger for, at alle oplevelser er positive.
Som det fremgår, så skifter ansvaret for hvalpens socialisering fra moderen og søskende til de mennesker, der har hvalpen. Det er en uhyre vigtig tid for hvalpen, og dermed også for ejer, der virkelig skal ha’ forberedt sig, dels ved at tage ferie, så hvalpen kan falde til, men også i forhold til hvordan han vil håndterer hvalpen og dens behov for nye positive oplevelser. Du kan få tips til hvalpens første tid her.
Kort sagt
Socialiseringsfasen, der ofte kort kaldes socialisering, stopper når hvalpen bliver omkring 4 måneder. Det betyder ikke, at hvalpen ikke længere har lyst til eller behov for at opleve nye positive ting, men bare at hvalpen nu har dannet sig sit første og største indtryk af verden – et verdensbillede, som den holder fast i og tager beslutninger ud fra, hvorfor det er så vigtigt, at det grundlæggende er positivt og nysgerrigt, for sådan bliver hunden tillidsfuld, tryg og i balance.
Der hviler altså et stort ansvar på hvalpens menneske, i første omgang opdrætter, men derefter ejer. Og det ansvar skifter, når hvalpen flytter hjemmefra.
Hvalpens behov contra moderens, opdrætters og den kommende ejers
Når hvalpen flytter hjemmefra, typisk som 8 ugers, så er det fordi, at man mener, at hvalpen er klar til det. Den har nu fået den nødvendige ballast fra moder og opdrætter, men den er endnu ikke færdig med at beslutte, hvordan verden hænger sammen – det bliver den jo først som 16-ugers!
Derfor vurderes det ofte til at være et perfekt tidspunkt, også fordi moderen på nuværende tidspunkt typisk har lukket for “mælkebaren” og er begyndt at afvise hvalpen. Hvis det har været et kuld på fx 8 hvalpe, som jeg fik med min Luna, så viser moderen ofte ønske om at være i fred og passe sig selv på det her tidspunkt.
Samtidig har hvalpen brug for meget mere opmærksomhed fra sine mennesker. Den skal opleve mere og ha’ en masse gode udfordringer, så den får udvidet sin horisont og bliver endnu “klogere” på verden omkring den. Det er som nævnt ovenfor stadig vigtigt, at alt den oplever er positivt, så den bliver tillidsfuld og nysgerrig, og det kræver faktisk både tid og planlægning at sørge for det.
En flytning til ny familie og nye rammer er netop en go’ udfordring for en hvalp i den alder, hvis det altså foregår som det bør, set fra hvalpens synsvinkel – altså godt forberedt med masser af tid til at tage sig af den lille ny, dvs ferie i 2-3 uger, planer for soveplads, socialiseringsliste over ting, I kan opleve osv. Få mere inspiration til forberedelse til hvalp her.
Så også fra opdrætters vinkel gi’r det mening at overlade ansvaret til den kommende ejer. Fra ejers vinkel handler det typisk “bare” om at få den fantastiske hvalp hjem – jo før, jo bedre! Ofte har man som ejer ventet i lang tid på hvalpen, for nogle har ventetiden været i flere år. Og det er vigtigt at hvalpen får den størst mulige tilknytning til ejer, så for den nye ejer gælder det at jo før, man kommer i gang, jo bedre.
Udover socialisering og aktivering, så giver det, at hvalpen kommer hjem, også mulighed for at starte på det vigtigste træning. At få hvalpen hjem giver med andre ord en unik mulighed for at lære sin hvalp at kende – og omvendt.
Så set fra moderen, opdrætter og hvalpeejer, så er 8 uger fint.
Men hvad med hvalpen? Jeg fik for nogle år siden som nævnt et kuld på otte skønne hvalpe. Luna var en dejlig mor, og selv da hvalpene var 7 uger var mælkebaren åben, selvom hvalpene på daværende tidspunkt spise godt selv, og i øvrigt var ret store i forhold til at patte hos hende. Så selvom hun gav dem lov, så var det hårdt for hende, og hun afviste dem efter ganske kort tid, som du kan se ved at klikke her eller på billedet herunder:
Men som du også kan se af klippet, så lader hvalpene sig ikke sådan afvise. De efterspørger mere, og løber efter Luna. Deres behov er tydeligvis anderledes end hendes, og det er ikke fordi de er sultne, hvad man nok også kan se udfra deres kropsform 😊
Så det handler altså om noget andet. Måske om trygheden og “hyggen”. Om at fastholde og måske udbygge båndet til deres mor. Jeg kom til at tænke netop på Lunas afvisning forleden, da jeg læste jeg en artikel af Karolina Westlund, der er lektor i etologi, dvs studiet i dyrs adfærd i forhold til deres miljø.
I artiklen skriver hun netop om hvornår hvalpe tages fra deres mor, og om hvorvidt det er for tidligt. Artiklen er på engelsk, og du kan se artiklen her.
I artiklen undres Karolina over, at hundehvalpe typisk tages fra deres mor, mens de er allermest påvirkelige, midt i den sekundære socialiseringfase. Der er ikke lavet studier på hunde om dette, men der har været forsøg med bl.a rotter, der viser, at når de i den tilsvarende periode udsættes for stressfyldte situationer uden at være hos deres mor, så påvirker det dyrebørnene i en sådan grad, at det giver problemer, når de bliver voksne – problemer med stress og angst.
Og som hos hunde, så finder unger af andre racer sig heller ikke bare i at blive afvist, som du kan se i dette klip, hvor en abe nærmest får et hysterisk anfald, da moderen afviser at lade ham drikke mælk hos sig. Udover at det måske også hos dig vækker minder om scener af børn ved slikhylden i den lokale brugs, så er det altså også et billede på, at unger generelt ikke altid er enige i moderens afvisning, og måske har brug for mere tid sammen med moderen, også selvom de ikke kan få mælk/mad.
Der kunne altså tyde på, at der kan være en forskel på hvad hvalpens moder, opdrætteren og den kommende hvalpeejer har behov for/lyst til, og det, som hvalpen har brug for.
Læs loven rigtigt – og træf din egen beslutning
Karolinas konklusion går ikke på, at man skal vente med at skille hvalpen fra sin mor til den selv vælger moderen fra, men artiklen lægger op til, at man overvejer at vente lidt længere, fx til hvalpen er 10 uger i stedet for 8. Eller at man i hvert fald overvejer, om hvalpen er klar til at tage afsted som 8 ugers, i stedet for blot at tage denne grænse som “den eneste sandhed”
Og loven siger intet om, at du ikke må vente. Til gengæld kan det give lidt udfordringer hos opdrætter måske, fordi hvis alle hvalpe i et kuld skal være bare 2 uger længere hos opdrætter, så betyder det massivt mere arbejde – vi taler om øget renlighedstræning, socialisering, fx alle de små ting, som hvalpen skal møde og opleve. Og det kommer du måske til at betale for.
Men hvis det betyder, at hvalpen bliver mere robust, og måske endda er renlig, når den ankommer, at den har lært mere om hvor hårdt og hvem, den må bide mv, så er ventetiden og evt større udgift til købet efter min mening givet godt ud.
Lunas hvalpe blev dengang primært sendt afsted som 8 ugers, men med mine kommende kuld vil jeg fortælle købere om det, jeg har beskrevet i denne artikel, og foreslå, at de venter til hvalpen er fx 10 uger, før de overtager, simpelt hen for at give dem den allerbedste ballast med herfra. Det betyder selvfølgelig, at jeg skal have fri i de ekstra to uger, og det betyder også noget for prisen.
Alternativt vil jeg stille mange flere spørgsmål til de nye ejere, fx om hvordan de planlægger den første tid, om de har taget fri osv. Det er allerede ret udbredt hos opdrættere, at de “udvælger” de, der kan få lov at købe hvalpe hos dem udfra samtaler med interesserede. Så at hjælpe den nye ejer til at gøre det bedst mulige for hvalpen ved at stille spørgsmål til fx socialiseringsplaner for hvalpen – det tænker jeg bare er godt, og så absolut en tilføjelse til samtale værd.
Vil du som opdrætter og hvalpekøber hjælpe mig?
Jeg er enormt nysgerrig på, om du som opdrætter og som hvalpekøber har gjort dig nogle overvejelser omkring, hvornår hvalpen skal flytte hjemmefra. I givet fald så vil jeg bede dig skrive en kommentar til denne artikel, så vi kan få dine overvejelser og evt erfaringer med.
På forhånd tak ❤
